B|Braun Repair

Service - B. Braun Space infusionspumper og dialyse

Reparation af Space infusionspumper og OMNI maskiner til kontinuerlig dialyse og plasmaferese fra B. Braun Medical A/S

B. Braun Medical A/S varetager reparationer og forebyggende vedligehold af B. Braun OMNI dialysemaskine og Space infusionssystemet, dækkende: Sprøjte- og infusionspumper, Space Stations og Space Covers.

Der varetages ligeledes klargøring af pumper inden ibrugtagning. Dette indebærer oprettelse af medicinlister, opsætningsfiler samt funktionstest.

Eftersyn samt reparationer vil under normale omstændigheder blive udført indenfor 14. arbejdsdage efter apparaturet er modtaget.Grundet mangel på komponenter kan reparationstiden i øjeblikket være væsentlig forlænget.

Eftersyn/reparation af Space pumper udføres på B. Braun Melsungen’s værksted i Tyskland og andre reparationer/eftersyn foretages på hospitalerne.

Ved reparationer og eftersyn udfyldes serviceformularen som hentes her: Serviceformular

Serviceformularen downloades og gemmes lokalt før den udfyldes. Dette sikrer at du får aktiveret alle funktionerne indbygget i formularen.

Serviceformularen udfyldes elektronisk som PDF og sendes efterfølgende på mail til: 

tech-service.dk@bbraun.com

Når vi har registreret reparationsordren, modtager I en pakkelabel sammen med den oprindelige reparationsformular. Reparationsformularen printes og vedlægges forsendelsen som på hospitaler bringes til ”varemodtagelsen”.

Servicerapporten fremsendes elektronisk efter endt reparation.

 

Servicekurser med certificering

 Ønsker I selv at reparere samt vedligeholde eget udstyr (Space og OMNI), tilbyder B. Braun Medical A/S med jævne mellemrum, servicekurser som certificerer jer til at udføre denne opgave.

Efter endt kursus tildeles I adgang til B. Braun Service Portal, som kan benyttes via dette link:

https://www.bbraun.com/en/mybbraun.html?cid=DL:mybbraun

Som forberedelse til et kursus og for at vedligeholde et certifikat (min. hver 3. år), gives der adgang til B. Braun Learning Management System (LMS) som tilgås via samme link. 

https://www.bbraun.com/en/mybbraun.html?cid=DL:mybbraun

Har ovenstående din interesse så send gerne en email til:
tech-service.dk@bbraun.com

Reservedele

Bestilling af reservedele foregår uændret via B. Braun Medical A/S’ kundeservice på:

kundeservice-dk@bbraun.com

Scroll to Top